Sidevisninger i alt

onsdag den 18. august 2010

Strik


Egentlig har jeg altid strikket, lige fra barnsben. Jeg kan huske at hvis jeg som barn, havde været en smule utidig, blev der sagt:sæt dig med dit strikketøj:så i og for sig er det utroligt at jeg elsker det.
Der har jo været perioder igennem tiden hvor jeg har holdt lange pauser fra pindende, men for efterhånden en del år siden havde jeg en Border Collie som jeg arbejdede en del med. Han fik en meget svær epilepsi og jeg valgte at få ham aflivet kun 1 år gammel. Da han ikke var der, opdagede jeg hvor højt et gear jeg havde været i og noget måtte erstatte det. Det kom ud af pindene og jeg er ikke stoppet siden.
Jeg har brug for mit strik både når jeg er glad, ked eller vil hygge. Når jeg har gang i noget rigtig spændende kan jeg sågar vågne tidligt med tanken : jeg må op og strikke: Lidt sygeligt vil i måske tænke, men sådan er jeg altså. Hvor har jeg dog tit faret rundt lige inden familien kom hjem fordi dagen var løbet for mig med mit strik.
Nu er der så igen en ændring i livet, som gør at der er ild i pindene så jeg vil fremover sætte lidt billeder af det nyeste færdige resultat.
Modellen på dette foto er lavet for ca 1 år siden og var pga. mønsteret vældig sjov at lave. Den er strikket i strømpegarn og opskriften er fra Ingerlises strikkeblad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar